Med Cykel Motion Viborg ved Gardasøen - Etape 1, 16. Maj 2009

"Morænebakkerne - Den historiske cykeltur ”: Garda – Peschiera – Borghetto – Solferino – Peschiera.
Flad, semituristisk opvarmningstur langs sø og floder, mellem vinmarker og historiske monumenter.

Rutens længde er 105km med 1.205 højdemeter. Højeste punkt er 160m, og den maximale stigning er 18% (50m).

Til venstre: Turen startede fra Cykel Motion Viborgs klubhus. Ryttere og pårørende omkring bussen - Til højre er Gitte Andersen vel ankommet til Garda, hvor hun pakker sin cykel ud og samler den. Knud Kristensen og Preben Andersen havde transporteret cyklerne fra Viborg til Garda i en varevogn.

Til venstre ses "Kaffebryggeren" Christian Greve. Den frygtede bustur derned gik forrygende ikke mindst grundet den flittige kaffebrygger Christian Greve. Busturen er også med til, at mange af os lærer hinanden lidt bedre at kende. Brødrene Leif og Preben Poulsen, som var vore hyggelige naboer under hele opholdet. De cyklede med hold A, så det var ikke meget, jeg så dem på cykel.

Til Hotel Sport Hotel Olimpo Hotellet vi boede på hedder Sport Hotel Olimpo, Via dei Campiani, 37016 Ca' Madrina (Garda), Italia.
Det var et perfekt sted for en cykelklub at bo på under en træningslejr.
Værelserne var rummelige, udenomsarealerne dejlige og maden perfekt. Hertil kom swimmingpool m.m.


Klik her - eller på billedet - for at besøge hotellets hjemmeside.

 

 

Til venstre: Cykelholdet er samlet på Sport Hotel Olimpo, hvor Joachim Jerichow fra Bikeitalien orienterer om dagens program - Til højre: Min værelseskammerat Jørgen Juul og mig - Knud-Erik Bornhardt.

Til Bikeitaliens hjemmeside Bikeitalien. Link til Bikeitalien, som var arrangør af turen. Joachim Jerichow og hans guider gjorde vor tur til en perfekt oplevelse.

Klik her - eller på logoet - for at besøge Bikeitaliens hjemmeside.


Til venstre ses den rute, som jeg havde konstrueret for etape 1, inden vi cyklede turen. Til højre ses placeringen af Custoza Ossarium - tæt på punkt 9 - som vi besøgte - se senere.
På kortet nedenfor - som stammer fra Knuds cykel computer - vises den rute, vi rent faktsik cyklede.

Vi kørte lidt anderledes mellem punkt 10 og 11, vi svingede til højre mod punkt 13, før vi nåede op til punkt 12, og vi kørte direkte mellem punkt 13 og 15, samt en flot lille omvej kort efter punkt 15.

Etape 1 efter Knuds cykel computer - Klik på kortet - eller klik her - så kommer ruten på Google Map. Når du er inde på Google Map, kan du klikke videre til Google Earth. Her skal du zoome ind på de gule markører, som du kan ane ved Gardasøen. Når du har zoomet helt ind kommer ruten frem med markører for hver km. Du har nu mulighed for at køre hele ruten igennem i den zoom-afstand, du ønsker.

Til venstre: Forrest er jeg - Knud-Erik Bornhardt - og Knud Kristensen, som jeg har cyklet mange kilometer med i vintermånederne, forventningsfulde klar til start på dagens etape. Til højre: Preben Andersen, som jeg også har cyklet mange kilometer med i vintermånederne, viser stolt sin spinternye De Rosa cykel frem på altanen - Indrømmet - Jeg misunder ham den flotte cykel, selvom misundelse er en grim ting. Den altan - hvor Knud og Preben boede - skulle den kommende uge blive det uformelle samlingssted for cykelholdet. Det vil klart fremgå af senere billeder og beretninger på disse sider fra CMV Garda 2009.

Stemningsbilleder af holdet før dagens start.

Til venstre ses vor holdleder Joachim Jerichow kort før start - den høje fyr med rød hjelm - Til højre i front af feltet ses Joachim Jerichow med Carsten Simmelsgård ved sin side. Lige bag Joachim ses Niels Henrik Birk.

Til venstre ses Torben Drejer Jensen fra Herning, som sammen med to andre ryttere - Bjarke Andersen og Henrik Krogsgård - fra Ikast deltog på turen. Bag ham kommer Arne Jeppesen. Til højre ses Arne Jeppesen i front af feltet.

Til venstre ses Lars Bang og Jan Hjarbæk foran Tom Kjælder. Til højre ses marathon løberen "Jernmanden" Martin Mandrup.

Fra venstre Harry Sørensen, Poul Glintborg på sin splinter nye røde Pinarello cykel samt Tom Kjælder.

Til venstre ses Poul Glintborg med sin "flotte" hjelm. Jeg nævner den, fordi jeg synes den var et sikkert mærke i feltet på hele turen. Hvor den hjelm var placeret, var der fest og farver. Desværre har jeg for nylig set, at Poul - efter vi er kommet hjem - har fået en ny rød hjelm, som passer til hans splinternye røde Pinarello cykel. Jeg håber at se både hans nye cykel og hans nye hjelm på Garda-turen i 2010. Når jeg tillader mig så lidt tvivl om han har sin røde Pinarello med, skyldes det, at han tilsyneladende ikke er for god til at passe på den. Poul styrtede i sommer og smadrede sin ramme, da han og Carsten Simmelsgård styrtede under en CMV træning. Nu har han fået en ny cykel, som han vist ikke rigtig tør køre i et felt med. Gad vide om hans "gamle" flotte mintgrønne hjelm kommer på museum - eller om den hænges op i klublokalet? Til højre ses Jørgen Tordrup i fin stil. Jeg har cyklet mange kilometer sammen med Jørgen i vintermånederne.

Stemningsbilleder fra Hold C's tur - Fra venstre Dorte Post Jens Mandrup, Pia Mejdahl Brink, Heidis Jørgensen og Gitte Andersen. Næste år vil jeg cykle nogle af dagene med hold C - Ikke kun fordi, det nok er her pigerne cykler, men fordi jeg i år mærkede, de havde det godt sammen. Det vil jeg gerne være en del af.

Vi besøgte et mindesmærke Custoza Ossarium for faldne soldater fra to store slag - henholdsvis i 1848 og i 1866 - se senere. Til venstre ses Arne Jepepsen sammen med en samling af kranier. Arne Jeppesen havde jeg den fornøjelse at dele værelse med ved Hamburg Classic i august 2009 - den hjemmeside er under udarbejdelse. Til højre er Martin Mandrup foreviget sammen med en samling kranier.

Slaget ved Custoza (1848).
Slaget blev udkæmpet den 24 og 25 juli 1848 under den første italienske uafhængighedskrig mellem hære fra det østrigske kejserrige, ledet af feltmarskal Radetzky, og hære fra Kongeriget Sardinien, ledet af kong Charles Albert af Piemonte.
Baggrund: I marts 1848 lancerede bystaten Milano en opstand mod den østrigske besættelse. Kong Charles Albert støttede det milanesiske oprør og erklærede krig mod Østrig. Veneto regionen erklærede også sin uafhængighed fra Østrig. Den østrigske feltmarskal Radetzky trak sine styrker fra Milano til defensive positioner baseret på fire forter kendt som "firkanten": Verona, Mantova, Peschiera og Legnano.
Slaget: I juli, førte Charles Albert en hær på tværs af Mincio-floden for at besætte den strategiske bakketop - byen Custoza. Feltmarchal Radetzky reagerede med et afgørende modangreb. I det to dage lange slag påførte Kong Charles Albert piemontenerne et smertefuldt nederlag efter en rasende hånd-til-hånd kamp med østrigerne i Custoza. Begge sider led store tab, hvor hver hær mistede mere end halvdelen af sine tropper i løbet af kampen.

Slaget ved Custoza (1866)
Slaget fandt sted den 24 juni, 1866 under den tredje italienske uafhængighedskrig i den italienske foreningsproces. Den østrigske kejserlige hær, ledet af ærkehertug Albert af Habsburg, besejrede den italienske hær ledet af Alfonso Ferrero la Marmora og Enrico Cialdini på trods af italienernes stærke numeriske fordel.
Baggrund: I juni 1866 erklærede det tyske kongerige Preussen krig mod det østrigske kejserrige. Det nyligt dannede Kongeriget Italien besluttede at gribe lejligheden og allierede sig med Preussen med den hensigt at annektere Veneto og dermed forene den italienske halvø. Italienerne opbyggede hurtigt en militær styrke, der var dobbelt så stor som deres østrigske modstanderes forsvarere af Veneto.
Slaget: I den fjerde uge af maj, delte italienerne deres hær i to lige store korps, den ene kommanderet af Kong Vittorio Emmanuele og den anden af generalerne Alfonso Ferrero La Marmora og Enrico Cialdini. Kongens mål var at rykke ind i Trentino-regionen, mens Marmora krydsede Mincio-floden og invaderede Veneto. I mellemtiden er de østrigske soldater under ærkehertug Albert af Habsburg marcheret vestpå fra Verona nord for italienerne i et forsøg på at bevæge sig bag italienerne for at afskære dem bagfra og derefter slagte dem. Manøvren mislykkedes, hvilket resulterede i en forvirret og grum kamp. Det østrigske riffel-artilleri overgik italienernes glatløbede kanoner, og et improviseret angreb af østrigske lance-styrker medførte store tab, som tog modet fra italienerne.

Til venstre ses Poul i front af feltet med Niels Henrik Birk og mig - Knud-Erik Bornhardt - lige bagved. Til højre cykler vi op ad den stejle opkørsel til Castello Scaligero. I front er det ?? og mig foran Niels Henrik Birk

Vi cyklede op til Castello Scaligero. Til venstre ser det ud til, at holdet leder efter noget? Måske er de bare bange for at falde. Det er ikke noget nemt underlag at spadsere på i cykelsko. Til højre synes Preben Andersen, at hans nye flotte røde De Rosa cykel skulle foreviges på netop dette sted.

Stemningsbilleder fra Castello Scaligero - Til højre holder Freddy Brion Nielsen en lille drikkepause, mens han nyder omgivelserne.

Til venstre og i midten billeder af Castello Scaligero - Til højre et billede af Ponte Legno Borghetto.

Kortudsnit af vor rute mellem de to sightseeingspunkter Castello Scaligero og Ponte Legno Borghetto

Cykelholdet er nået et sightseingspunkt - Ponte Legno Borghetto - Til venstre ses Poul Glintborg foran Hans Kyhnæb på vej over broen - Til højre ses vor turleder - garderhøje Joachim Jerichow - sammen med Martin Mandrup og Poul Glintborg på vej over broen.

Til venstre ses mine to faste vinter-trænings-kammerater Knud Kristensen og Jørgen Tordrup - Til højre ses jeg - Knud-Erik Bornhardt - sammen med Niels Henrik Birk.

Slaget ved Solferino fandt sted den 24. juni 1859 og førte til sejr for de allierede franske hære under Napoleon III af Frankrig og Kongeriget Sardiniens hær under Victor Emmanuel II af Italien (også kaldet den fransk-sardiske alliance) mod den østrigske hær under kejser Franz Joseph I.. Over 200.000 soldater tog del i slaget, det største siden Slaget ved Leipzig i 1813. Der deltog over 100.000 østrigske tropper og en samlet styrke på 118.600 franske og sardiske soldater. Efter slaget trak den østrigske kejser sig fra at lede styrkerne direkte.
Slaget ved Solferino var en vigtig del af den Anden Italienske Uafhængighedskrig, som var en afgørende faktor i den italienske Il Risorgimento (Genrejsningen). Målet med krigen, både geografisk og politisk, var at genforene Italien, efter at det længe havde været delt mellem Frankrig, Østrig, Spanien og Kirkestaten. Slaget fandt sted nær den italienske landsby Solferino mellem byerne Milano og Verona syd for Gardasøen.
Konfrontationen fandt sted mellem østrigerne, der var på fremmarch gennem Norditalien, og de franske og sardiske styrker, som ønskede at stoppe østrigerne. Slaget blev et langvarigt og hårdt slag. Det varede i 9 timer og førte til, at over 3.000 østrigske soldater blev dræbt, 10.807 sårede og 8638 savnedes eller blev taget til fange. De allieredes tab var 2.492 dræbte, 12.512 sårede og 2.922 savnede eller tilfangetagne. Tilbagemeldingerne fra begge parter om sårede og døende soldater, som blev skudt eller stukket ned med bajonetter, vidnede om et grusomt slag. Til sidst blev de østrigske styrker nødt til at trække sig tilbage, og de allierede styrker vandt en taktisk, men kostbar sejr.
Baggrunden for dannelsen af Røde Kors: Slaget fik eftervirkninger for fremtidig militær opførsel. Forretningsmanden Jean Henri Dunant, som selv oplevede slaget, blev inspireret af de grusomme lidelser, som de sårede soldater kom ud for. Dette gav anledning til oprettelsen af Røde Kors samt international vedtagelse af Genève-konventionen.

Kortet ovenfor: Rytterne cyklede op ad den stegle indkørsel til den sydøstlige port i Piazza Solferino. På vej op ad denne stigning mistede Jørgen Tordrup ballancen på sin cykel og væltede med en hudafskrabning til følge. Jeg selv cyklede nordøst om bydelen og cyklede ind via den nordvestlige port.

Til venstre ses rytterne - måske ved den sydøstlige port i Piazza Solferino - eller en hel anden byport på turen - jeg er i tvivl - Det må Joachim Jericow korrigere for mig. Det er Knud Kristensen, Jan Sørensen, Hans Kyhnæb og Joachim Jerichow forrest i billedet. Vi mødtes ved den sydøstlige port i Piazza Solferino. Derefter cyklede vi ud på pladsen, drejede til højre og derefter til venstre hen langs bymuren - Billedet til højre - for at se udsigten og videre ud gennem porten i den nordvestlige del af Piazza Solferino.




Til venstre ses et look fra den sydøstlige port i Piazza Solferino ud mod pladsen,
som vi cyklede over, inden vi kørte ud af den nordvestlige port
DEt er den nordveslige port, som ses i baggrunden,
og turen over pladsen er beskrevet ovenfor.








Cykelholdet holder en lille pause på hjemturen. Fra venstre: Knud Kristensen, en skjult fyr, Flemming Skjærbæk, ??, Tom Kjælder og ?? - Til højre er det Jan Sørensen, Poul Glintborg, mig - Knud-Erik Bornhardt - og Hans Kyhnæb.

Vejen spærres af en foreflok - et syn man kan risikere at møde i Pyrenæerne; men som jeg ikke havde regnet med at møde her. Vi måtte stoppe helt op, til vejen var farbar igen.

Min cykelkomputers profil fra etape 1 - "Morænebakkerne - den historiske cykeltur " - Bemærk de mange stop.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak til mine cykevenner i Cykel Motion Viborg for nogle dejlige dage ved Gardasøen.

Hovedside for Cykel Motion Viborg ved Gardasøen 2009: To Garda 2009 Front-Page

Gå til hovedsiden

Mine øvrige cykelberetninger fra jeg købte min første racer i sommeren 2002: To Bike Front-Page

Mail til - Knud-Erik Bornhardt - mig

November 9, 2009